Google tilbyder backup af hele din computer

Du kender sikker udtrykket “Google er din ven”, som man normalt bruger om, at man kan finde alt på Google, så hvis man har brug for et svar på et spørgsmål, er Google altid den ven der har svaret. Google er som som bekendt også meget mere end “bare” en søgemaskine, og Google vil være meget mere end din ven.

Nyeste tiltag fra den amerikanske tech gigant går ud på, at de tilbyder at man kan lave en backup af hele sin computer på deres Google Drive system, hvor man ganske gratis kan lave backup af op til 15GB, hvilket i langt de fleste tilfælde er rigeligt til at dine billeder og filer er dækket.

For tiden er der megen snak om diverse malware og “hackere”, der går efter private personer og tager deres filer som gidsler og kun frigiver dem mod en større løsesum. Har man en backup af sine ting hos Google, kan man komme dette til livs, og det er derfor naturligvis en glimrende løsning.

I en tid hvor Google er under beskydning for at udnytte deres position og vide for meget om deres kunder, er der dog uden tvivl også nogen skeptikere, der vil stille spørgsmålstegn ved intentionerne og om hvorvidt man trygt kan overlade disse ting til Google.

Du kan læse mere om tiltaget her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *